Lykken er en murermestervilla i Nakskov

Familien Træde Vestergaard havde gennem fem år taget tilløb til den store beslutning: Skulle de blive i København på begrænset plads og med begrænset adgang til ro og natur? Eller skulle de tage springet og se, hvad der ellers findes af muligheder på et boligmarked, som ikke er så opskruet som det københavnske? 

Familien Træde Vestergaard - mor, far og datter

Som så mange andre børnefamilier havde Nana og Nicolai Træde Vestergaard og deres datter Elise et glimrende liv i København. Men det havde også sine begrænsninger. Når de havde lyst til en gåtur i naturen, gik vejen til de grønne områder langs flersporede indfaldsveje til hovedstaden. 

I deres toværelseslejlighed i Sydhavnen bestod bagrundslysene ofte af sirener og lydene fra trafikken. Og når man er en familie på  tre, kan 53 kvadratmeter nemt komme til kort. 

"Vi levede på mange måder det typiske familieliv i København. Vi gik på café og i biografen og prøvede at komme ud i naturen, når muligheden bød sig," fortæller Nana Træder Vestergaard. 

Familien havde dog længe vist, at bopælen i København ikke var en permanent løsning.

"Det skete for os, som mange andre sikkert også oplever det, at man vokser fra byen. København er et mekka for unge og studerende og jeg elskede min studietid i byen. Vi vidste dog dybest nede, at vi skulle bo et andet sted som familie."

Ligesom mange andre familier i samme situation blev de nødt til at finde ud af, hvad alternativet skulle være.

Familiens murermestervilla i Nakskov.

Og det er en stor beslutning at tage. Hvad er det præcis for en hverdag, man ønsker for sig selv og sin familie, og kan man overhovedet være sikker på, at det er lige så sjovt at bo andre steder end f.eks. i København uden de kulturelle tilbud og caféer på alle gadehjørner? 

Det tog familien Træde Vestergaard ca. fem år at nå frem til en konklusion på de spørgsmål. Men da de først havde gjort sig klar, hvad deres ønsker var, havde de købt hus, fået sig nye jobs og flyttet inden for tre måneder.

"Det føltes, som om vi havde været på besøg i de fleste byer på Sjælland. Men vi var usikre på, om det ene sted var bedre end det andet. Var vi tæt nok på byen, havde vi råd til at købe det hus, vi ønskede os? Der var enormt meget usikkerhed i processen, indtil en dag, hvor vi tog en sejltur ned langs den sjællandske østkyst. Vi kiggede på alle byerne, og de kunne tilbyde nogenlunde det samme. Men fælles for dem var, at vi ikke havde en tilknytning til nogen af dem. Det havde vi til gengæld til Nakskov," fortæller Nana Træde Vestergaard, som er vokset op på Lolland.

Familien sidder på trappen foran deres hus
Familien nyder at have fået hus og have - og meget mere plads end de havde i København.

Hun tænker tilbage på sejlturen som det springende punkt i familiens proces med at flytte fra København. 

"Efter den tur stod det klart, at vi ikke kunne finde et bedre sted end Nakskov. Her har jeg min familie og en omgangskreds fra min ungdom. Boligpriserne var også meget attraktive, så vi gik på intensiv husjagt." 

En murermestervilla til samme pris som en etværelseslejlighed

I Lolland Kommune er boligpriserne på et noget andet niveau end København. Det er næppe en overraskelse, at man derfor kan komme meget langt for pengene. Men det var alligevel en stor dag, da familien Træde Vestergaard kunne skrive under på købsaftalen på deres nye hjem.

"Vi købte et hus i Nakskov, hvor alt skulle renoveres, men huset havde virkelig alt, hvad vi ønskede os. Og til en helt overkommelig pris omkring en million," lyder det fra Nana Træde Vestergaard.

Hvor lejligheden i Sydhavnen var trang og uden udsigt til naturen, er familiens hus det stik modsatte. 

"Vores nye hjem ligger på en grund på 1700 kvadratmeter, det er i to plan og vi har masser af plads. Og 100 meter nede ad gaden begynder skoven. Det er præcis det, vi ledte efter. Alt i det nye hus skal renoveres fra bunden," fortæller Nana Træde Vestergaard.

“Ledninger skal fræses ind i vægge, alt skal pilles ned fra vægge og lofter. Kort sagt er det en tom skal og en placering, vi har købt. Men det giver os mulighed for at sætte det i stand, præcis som vi har lyst til. Og det giver mulighed for, at jeg kan drikke en hurtig kop kaffe med min mor et par gange om ugen. Det er en stor gave at have bedsteforældre boende så tæt på. Da vi boede i Sydhavnen, mødtes jeg med mine forældre en gang hver anden eller tredje måned”.

Familien hygger sig i haven

Glæden ved et levende lokalmiljø

Både Nana og Nicolai Træde Vestergaard har dyrket sport gennem hele livet. Glæden ved at være aktiv og bevæge sig håber de, datteren Elisa også får med sig. Derfor glæder begge forældre sig til at blive en del af det aktive foreningsliv i og omkring Nakskov.

“Vi kan ikke vente med at komme i gang med alle de sportsaktiviteter, området her kan tilbyde. Vores oplevelser indtil viderehar da også været, at her er masser af søde folk, der støtter op om det lokale foreningsliv i gymnastikforeninger og i fodboldklubben”.

Men det er ikke al fritiden, som skal tilbringes på fodboldbanerne og i håndboldhallen. “Vi kan sejle ud med en gammel postbåd, hvor man får serveret mad undervejs. Eller vi kan tage ud til mine forældre, som bor på Kragenæs, hvor der er adgang til Fejø. En af de store fordele ved at rykke fra København til Lolland er helt sikkert, at vi har en masse muligheder for at komme ud sammen som familie, som var mere besværligt inde i byen”.

Til trods for, at familien har lagt Københavnerlivet bag sig, er det ikke det samme, som at de ikke længere kan få en ordentlig kop kaffe eller nyde god mad på en café. “Det kan måske være svært for nogle at tro på det, men man kan sagtens tage ud og få en god brunch i Nakskov,” påpeger Nana Træde Vestergaard.

“Vi går jo stadig på café eller tager i biografen. Der er et væld af muligheder her på Lolland. Forskellen ligger måske mere i, at folk ikke har så travlt her. Der er på en eller anden måde mere tid. Og så ikkemindst, at der er så mange muligheder for at komme ud i naturen”

Familien står og griner i køkkenet

Ville ikke gøre det om

Når Nana Træde Vestergaard tænker tilbage på de overvejelser og bekymringer, familien havde forud for beslutningen om at flytte til Lolland, er der ingen tvivl om, at flytningen var det rigtige at gøre.

“Mange af vores venner er begyndt at flytte ud, det er bare noget, der sker. Hvis jeg skulle pege på noget, vi skulle have gjort anderledes, skulle vi have taget beslutningen noget tidligere. Vores behov havde faktisk ændret sig noget tid før, vi indså det. Men vi er så glade for vores nye hus og for at vi flyttede. Når jeg taler med mine venner om flytningen kan jeg høre mig selv sige, at det faktisk kan lyde for godt til at være sandt.”


Artiklen er oprindeligt bragt i Politikens Karrieretillæg 'Flyt til' oktober 2020. 

Tekst: Lasse Lundberg Andreasen.

Foto: KiWa-Foto.