Lejeboliger
Foretrækker du at bo til leje? Måske du vil se Lolland an og prøve at bo her, før du hopper ud i boligkøb?
Almene boligforeninger
På Lolland er der almene boliger i form af både lejligheder og rækkehuse. Du har mulighed for at rykke længere frem på ventelisten, når du er i arbejde. Det gælder både for lønmodtagere og virksomhedsejere.
Find oplysninger om almene boligselskaber.
Læs om fleksible udlejningskriterier.
Kontakt boligselskaberne for flere informationer om ledige lejemål, eller bliv skrevet op på en venteliste allerede i dag.
Private lejeboliger
Lolland har et aktivt privat lejeboligmarked med både mindre og større boliger i by og land.
Du kan gå på jagt efter en lejebolig på de mange online lejeboligportaler. Du kan også løbende finde annoncer om ledige lejemål i den lokale avis Folketidende eller i de husstandsomdelte ugeaviser Lollands-Posten og Extra Posten.