Tilflytterambassadør i Dannemare

Gert Sørensen
Tlf. 20 23 79 40
gso003@live.dk

Gert er ambassadør i Dannemare, og er du interesseret i at høre mere om området, er du velkommen til at kontakte ham.

Ambassadør i Dannemare

Her er masser af plads

Jeg er født og opvokset på Lolland, men flyttede som 22-årig til København.

Efter 10 år i storbyen savnede jeg naturen og den friske luft, så jeg flyttede til tilbage til Lolland, og kunne heldigvis rykke mit job i politiet med.

Nu bor jeg på en nedlagt landejendom i Dannemare omgivet af skov, strand og masser af plads til at dyrke min interesse for jagt.

I Dannemare har vi Rudbjerhallen, som er midtpunkt i et aktivt foreningsliv med boldklub, løbeklub, petangue, gymnastik m.v.

Desværre lukker Dannelunde skole, men der er gode kræfter i gang med at starte en friskole op på stedet.

Lolland er meget undervurderet i min optik, og jeg synes her er virkelig dejligt at være. Jeg nyder hver eneste dag, og sætter pris på alle de muligheder der er her.

Kontakt mig gerne hvis du vil have hjælp til at blive en del af Dannemare.