Lokal ambassadør i Nakskov

Anne Merete Ludvigsen
28 13 54 60
anne-merete@mail.tele.dk

Jeg vil kunne fortælle om de mange fritidsaktiviteter, der er i Nakskov og omegn.

Billede


Om Anne Merete

Jeg har boet her i knap 2½ år. Jeg kom hertil som efterlønner, fordi jeg havde besøgt Nakskov et par dage i sommerferien før og var blevet meget begejstret for byen. Samtidig vidste jeg og ønskede jeg, at Nakskov skulle være en udfordring, både fordi jeg skulle skabe et liv her i en minus arbejde og partner situation, og fordi Nakskov var et helt andet miljø, end jeg er vant til.

Jeg undersøgte, om der var fritidsaktiviteter, jeg i forvejen dyrkede, for det var en forudsætning, at jeg kunne gå ind i sociale sammenhænge. Det var der. Desuden meldte jeg mig efter en notits i Ekstraposten på et tidspunkt, som guide på Sukkermuseet.
Jeg synger i kor, går ture i Dansk Vandrelaug og bader om morgenen på Hestehovedet.
 

Kontakt til tilflyttere

Jeg har valgt at være ambassadør, fordi jeg kan sige noget andet end de lokale, som har boet her i mange år – men vi er alle nyttige. Hvis du flytter hertil, vil jeg kunne tale om både vanskelighederne og mulighederne ved stedet. Om overraskelser angående måder at se livet på og vigtigheden i at kunne ændre sig. Og jeg vil kunne fortælle om de mange fritidsaktiviteter, der er i Nakskov og omegn.


Fællesskabsfølelsen er det bedste

Det bedste fra Lolland er den bevidsthed beboerne har om fællesskabsfølelsen og glæden og stoltheden over naturen. Fællesskabsfølelsen er enestående ved at være på tværs af sociale skel her, hvis man er født og opvokset her. Jeg synes det er dejligt at opleve. Lollikerne får også en del inspiration udefra, fra os tilflyttere til en vis grad, men i højere grad ved at besøge københavnsområdet ofte, fordi deres børn flytter herfra.

Du er velkommen til at kontakte mig og høre mere om Nakskov på telefon 28 13 54 60 eller mail anne-merete@mail.tele.dk