Lokal ambassadør i Horslunde

Jørgen Olsen
Tlf. 20 21 57 55
j.olsen@familie.tele.dk

Jeg kan tilbyde et indgående kendskab til området, både det fantastiske og det mindre gode, og jeg kan gennem mit kendskab og netværk hjælpe tilflyttere med at få kontakt med foreningerne, og dermed lokalbefolkningen.

Billede

Mange andre burde opleve området

Jeg er netop gået på pension efter nogle gode år som konsulent i idrættens verden, og som ansat i Kultur og Fritid i Lolland Kommune. Så jeg kender til kulturlivet og de kulturelle perler i Lolland.

Jeg har gennem hele livet været en del af og engageret i foreningslivet i Horslunde, og har derfor et indgående kendskab til de tilbud, der er for et aktivt fritidsliv.

Jeg har været formand for håndboldklubben, været medlem af Sportsrådet og Folkeoplysningsudvalget, så jeg har et stort netværk at trække på.

Bortset fra et par mindre afstikkere, har jeg hele mit liv boet på Lolland og de sidste 40 år i Svinsbjerg ved Horslunde.

Lolland har et rigt foreningsliv

Det bedste ved Lolland er den flotte natur, ikke mindst omkring Ravnsby Bakker, og så har vi et rigt foreningsliv og en masse gode kulturelle tilbud.

Jeg valgte at blive ambassadør, fordi jeg elsker Lolland og især Horslunde, og jeg synes at mange andre burde opleve området her.

Jeg kan træffes 24-7 på telefon 20 21 57 55 eller mail j.olsen@familie.tele.dk

 

Lokal ambassadør i Horslunde

Benita Næsby Nissen
Tlf. 40 61 75 91
benitanaesby22@gmail.com

Jeg kan tilbyde tilflyttere og interesserede at fortælle mere om glæden ved at bo her - og evt. deltagelse i arrangementer, hvis det har interesse.

Billede

Tilflytter fra Vendsyssel

Jeg er fra Vendsyssel og har næsten hele mit liv arbejdet inden for rejsebranchen. Min tilknytning til Lolland er min mand. Han er også fra Hjørring, men har boet og arbejdet på Lolland de sidste 25 år, som efterskolelærer, så jeg fulgte efter ham herned.

Der skal fortælles en anden historie om Lolland 

Jeg er ked af, at Lolland skal benævnes som "på røven i Nakskov" eller "den rådne banan".

Her er så dejlig natur, søde mennesker og utroligt mange aktiviteter: Odd Fellow, Lions, Inner Weel, Sport, Golf i Halsted, og ikke mindst de aktiviteter jeg p.t. har fornøjelsen af at deltage i på Lollands bibliotekerne: Åbent hus omkring Frihed, MakerSpace og meget, meget mere.

Tag gerne kontakt

Jeg kan tilbyde tilflyttere og interesserede at fortælle mere om glæden ved at bo her - og evt. deltagelse i ovenstående arrangementer, hvis det har interesse.

Jeg kan kontaktes på telefon 40 61 75 91 eller mail benitanaesby22@gmail.com