Askø-Lilleø - Smålandshavets perler

Nord for Lolland ligger Askø-Lilleø, som er den mindste ø i Smålandshavets ø-rige. 

Askø-Lilleø er forbundet med en 750 meter lang dæmning. Øen består af helårsboliger med 44 fastboende og gårde samt et stort sommerhusområde for enden af øen.

Askø Havn.

Ø-livet 

På øens 2,82 kvm2 er der blandt andet en kirke, et museum, en god badestrand og en andelskøbmand.

Hovederhvervene på Askø er landbrug, frugtavl, kunst og vin- og æblemostproduktion. Beboerne hygger sig med fællesspisning og øvrige aktiviteter i beboerhuset 'den gamle skole', og sejlinteresserede holder til i Askø Sejlklub.   

Askø-Lilleø er særlig kendt for deres blomstrende æbletræer. Det fejrer frugtavleren Claus Meyer med den årlige begivenhed 'Apple Flower Festival', hvor der sættes fokus på årstidens produkter med masser af boder med æbler, blommer og honning m.m. 

Skole og børnepasning

Børn i skolealderen hører under Maribo Skole, hvor der er Blæsenborgafdelingen fra 0.-6. klasse og Borgerskoleafdelingen fra 7.-10. klasse. 

De små børn går ligeledes i dagpleje, vuggestue og børnehave i Maribo.  

 

Transport

Der er 30 minutters sejlads fra Bandholm på Lolland til Askø-Lilleø. Færgen sejler dagligt.

Se sejlplaner.

Til Maribo er der ca. 12 minutters kørsel.

Bolig

På Askø-Lilleø finder du helårshuse, helårshuse med fritidsstatus og sommerhuse. 

Se boliger til salg på Lolland.

Læs mere om Askø-Lilleø

På Askø-Lilleøs hjemmeside kan du læse meget mere om ø-livet. 

Besøg Askø-Lilleøs hjemmeside.

Til oversigtskortet