Billig bolig og økonomisk råderum

Flyt til Lolland, og få økonomisk frihed.

Lave boligpriser giver dig råd til mere tid med familien eller vennerne, at tage ud i det blå eller noget helt tredje.

Lolland er blandt de områder i landet, hvor man får det højeste rådighedsbeløb ved køb af bolig.

Læs historien om familien Leonhardt Husum Rinken, der flyttede fra Valby til Lolland. 

Billede

Rådighedsbeløb 

En analyse fra 2019 viser, at en børnefamilie på Lolland med to børn og en husstandsindkomst på 1 million kroner før skat har et månedligt rådighedsbeløb på 32.100 kroner.

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når faste udgifter er betalt.

En børnefamilie i Herlev har til sammenligning 19.100 kroner, i Lejre 26.100 kroner, i Køge 24.400 kroner og i Næstved 28.000 kroner i rådighedsbeløb ved køb af bolig.

Kilde: Lollands Bank, august 2019. 

*Beregningerne tager udgangspunkt i en familie med to børn. Det ene barn går i vuggestue og det andet i børnehave. De har en årsindkomst før skat og efter pension på 1 million kroner tilsammen plus børneydelser. Yderligere er beregningerne baseret på køb af ejendom på 140 kvadratmeter til den gennemsnitlige kvadratmeterpris i de enkelte kommuner. 

*Der er taget højde for forskelle i kommuneskat, grundskyld, regning til daginstitution med søskenderabat. Af transportudgifter er medregnet ydelse til billån på 200.000 kroner (6 år), bilforsikring, vedligeholdelse og brændstofforbrug på 1.000 kroner pr. måned.