Jordens bedste fødevarer

Er der noget, vi er stolte af på Lolland-Falster, er det vores fødevarer.

Flytter du til Lolland, kommer du til at bo i et gastronomisk mekka, hvor du finder både store som små fødevareproducenter, der leverer lokalt producerede fødevarer i højeste kvalitet.

Alle har de den gode smags tilfælles, som skyldes det gunstige klima og den fede muld, der er på Lolland-Falster.

Der er aldrig langt til den gode smag. På de lokale restauranter kan du få en smagsoplevelse uden lige. Du kan også købe varerne i de lokale butikker, på markeds- og torvedage eller i de små vejboder og selv stå for madlavningen. Det bliver ikke mere lokalt og lækkert!

Mand i gummistøvler graver gulerødder op direkte fra jorden
Du skal lede længe efter bedre jord end den, vi har på Lolland-Falster. Og det kan man smage. Foto: Muld Lolland-Falster.

Muld Lolland-Falster

Muld Lolland-Falster er et netværk af entusiastiske fødevareproducenter, restauratører, gårdbutikker og iværksættere, som alle har det til fælles, at de er fodfæstet i Sydhavsøernes gode muld og brænder for det, de gør.

Gå på opdagelse på Muld Lolland-Falsters hjemmeside og få inspiration til dit næste restaurant- eller gårdbesøg.

Madens Folkemøde

Med Lolland-Falsters store fokus på gastronomien er det heller ikke uden grund, at Danmarks første folkemøde for mad blev afholdt på Engestofte Gods på Lolland i 2019. 

Madens Folkemøde er et sted, hvor folk, der arbejder med mad eller har interesse i mad, mødes og tager fat på den store samtale om, hvor vi skal hen som madland. Der er debatter, talks, workshops, et område for børn – og selvfølgelig et stort madmarked. 

Læs mere om Madens Folkemøde på deres hjemmeside.

Gæster går rundt i hallen på Madens Folkemøde
Madens Folkemøde på Engestoftes Gods 2021.